MENUMENU
  • Serviceaftale
  • Om os to

Sådan får du https/SSL på din hjemmeside

2 trin til sikker hjemmeside

Snart bliver din hjemmeside markeret som usikker. Google forsøger hele tiden at gøre Internettet til et bedre sted at være. Det seneste tiltag er at markere ikke-sikre sider som usikre. Det lyder måske logisk, men også unødvendigt. Sådan har vi jo aldrig gjort. Det har jo altid kun været nødvendigt at oprette, hvis man har en webshop med betaling.

Men nu skal det også gælde for din hjemmeside.
Den seneste version af både Chrome og Firefox markerer nu sider uden SSL-certifikater som usikre. Og det er blevet bebudet at markeringen engang i fremtiden vil komme til at  ligne en egentlig advarsel.

Men hvad er nu det for noget!?
Det lyder som endnu en vildt nørdet ting man er nødt til at sætte tid af til at gå ind i – tid der skal tages fra at servicere sine kunder.
Men det behøver ikke at tage lang tid. Og du skal ikke sætte dig ind i ret meget.

Hvordan gør du
Jeg har testet hvordan der er at lave en sikker side (også kaldet https eller SSL) på de to webhoteller one.com og Unoeuro. Det er gratis og ret hurtigt at oprette.

1 – opret et certifikat på webhotellet
Her er en guide til Unoeuro: https://www.unoeuro.com/support/faq/1/123/
Og her lidt info om deres certifikat: https://blog.unoeuro.com/2016/ny-feature-lets-encrypt-certifikater/

Her er guide til One.com: https://www.one.com/da/support/faq/hvordan-administrerer-jeg-ssl-for-mit-website

VIGTIGT
Jeg yder ikke support på disse eller andre webhoteller. Virker det ikke, kan jeg MÅSKE hjælpe, men det bedste er at kontakte webhotellet.

2 – Gør WordPress klar til https
Når du har oprettet certifikatet er det en god ide at vente til næste dag med at gå til dette trin. Tit bliver det effektiviseret ret hurtigt, men ikke altid.

Log ind i wp-admin (backend) på din hjemmeside
Gå ind i Indstillinger og ændr http til https

Så! Det var dét …

2½ – Hvis det ikke er nok
Din hjemmeside og webhotellet skal have lidt tid til ‘snakke sammen’ om at du nu bruger en sikker forbindelse. Derfor kan der det næste døgns tid være lidt problemer med at vise nogle sider eller at nogle sider stadig vises som usikre.

Hvis du efter et døgn stadig oplever problemer – og webhotellet bekræfter at alt hos dem kører som det skal – er der et par små ekstra ting du kan gøre.

Gennemtving SSL for administration, også
Log ind på webhotellet og gå til File Manager (den funktion, hvor du kan rette i filerne) eller log ind via FTP.
Åbn filen wp_config.php
Sæt denne kode ind:

define('FORCE_SSL_ADMIN', true);

lige over, hvor der står: /* That’s all, stop editing! Happy blogging. */

Viderestil fra http til https
Hvis din hjemmeside ikke vises som den burde, kan du tilføje en viderestilling i din htaccess-fil ved at indsætte denne kode:

<IfModule mod_rewrite.c>
RewriteEngine On
RewriteCond %{SERVER_PORT} 80 
RewriteRule ^(.*)$ https://%{HTTP_HOST}%{REQUEST_URI} [R=301,L]
</IfModule>

RETTELSE 26/5 2017:
Koden herover er ændret. Ændringen er med fed skrift.

Men vær forsigtigt!!
Der skulle gerne være en lignende kode i forvejen, så de to skal kombineres.

Jeg har ikke selv tilføjet nogle af de to koder på nogle af mine sider – hverken på One.com eller Unoeuro.
RETTELSE 26/5 2017
Jeg har tilføjet ovenstående kode i htaccess-filen på den af mine sider der ligger på Unoeuro.

Jeg håber at det har hjulpet dig, så du går herfra med en lidt bedre hjemmeside.

Gratis opkald

Ikke alt behøver at koste penge altid. Ring gerne med et spørgsmål, så hjælper jeg alt hvad jeg kan.

Book gratis opkald

Jeg deler ud af alt der kan hjælpe dig videre med din hjemmeside - lige her:

2 trin til sikker hjemmeside

Google er begyndt at afmærke hvilke hjemmesider der bruger IKKE bruger en sikker forbindelse på deres hjemmeside. Det kan virke som en unødvendig byrde, men det er faktisk en god ide, og ikke svært at oprette.

Læs mere

Lav en ring op-funktion på din hjemmeside

Læs mere

Hvordan kan et menupunkt åbne i et nyt vindue

Læs mere