MENUMENU
  • Serviceaftale
  • Om os to

De rolige farver

De rolige farver giver udtryk for harmoni, håb og ro.

I vores første blogindlæg om farver, gav vi et overblik over, hvordan farver kan bruges og hvad du skal være opmærksom på i arbejdet med dem. I dette blogindlæg vil vi beskrive de såkaldte rolige farver mere uddybende og give råd til, hvordan du kan bruge dem i netop DIN virksomhed. Det drejer sig om blå, lilla, grøn og grå. Fælles for dem er, at farverne i visse nuancer giver udtryk for harmoni, håb og ro.

Blå

BlueDen blå farve kan udstråle rolighed, stabilitet og autoritet i dens rene form. Netop derfor ses farven ofte brugt hos banker, ved alternative behandlere og ved visse supermarkeder. Den maritime industri anvender også farven for at lede tankerne hen på havet.

En nuance af blå, er den marineblå/mørkeblå.

Denne er, som navnet fortæller, mørkere end den rene blå og kan med fordel bruges, hvis din virksomhed skal udstråle autoritet og din viden er vigtig for dig og din virksomhed. Mørkeblå giver en udstråling af, at du er rolig, selvsikker og pålidelig.

Går vi i stedet over i den isblå farve, kan denne farve virke kold for modtageren. Farven minder om sne, is og dalende temperaturer og kan derfor sende kuldegysninger ned af ryggen på folk. Farven er optimal at anvende, hvis din virksomhed har at gøre med is, kolde drikke, en skøjtebane eller lignende.
Du skal her være opmærksom på, at den isblå farve ligger tæt op af den baby-blå farve. Denne farve bruges ofte til babyforretninger for at understrege, at varerne i butikken er til småbørn. Denne nuance kan derfor også bruges, hvis du henvender dig til børn eller barnlige sjæle.

 

Lilla

PurpleDen lilla farve kan bruges i forbindelse med royale/adelige personer. Sætter man guld og lilla samme giver det en følelse af eksklusivitet (og sommetider mystik). Derfor er farverne blevet brugt til at portrættere troldmænd. Farven kan også med fordel bruges af en med magt, da farven indgyder respekt overfor den, som vælger at bruge farven på enten en hjemmeside eller sit tøj. Lilla er farven for en leder-type, netop fordi den signalerer magt og selvsikkerhed. Farven kan også inspirere til at være kreativ og til at søge det filosofiske/mystiske.

Indehaver af Webnom, Danny Bahl, siger om farven:
”Jeg synes den lilla farve er undervurderet. Farven blev brugt meget i 70’erne og udtrykket ”lilla bleer” bliver brugt for at beskrive en overpædagoisk person.
Farven er en blanding af den passionerede og stærke rød og den rolige og stabile blå, som til sammen kan give noget godt til en virksomhed og dens hjemmeside.”
Ifølge ham kan man altså godt bruge farven i dag, da den kombinere to stærke og ønskværdige sider, som mange virksomheder gerne vil forbindes med.

Vælger du at bruge en lyslilla farve kan det give associationer om nostalgi og romantik. Vælger du i stedet at anvende en mørklilla farve kan tankerne flyve hen mod fantasi, kreativitet og magi.

 

Grøn

GreenGrøn er håbets farve og bruges ofte når der er tale om emner, som natur, sundhed, frugtbarhed og sikkerhed. Som eksempel så bruger Region Syddanmark grønne streger i deres logo for at understrege, at det blandt andet er sundhed regionen arbejder med.
Farven skaber harmoni og balance og den sætter hovedet og hjertet i balance med hinanden.

Den mørkegrønne farve er ofte forbundet med militæret, penge, finans og sommetider bankvirksomheder. Overvejer du i stedet at bruge den gulgrønne farve, så kan denne være forbundet med sygdom, fejhed og jalousi – brug den derfor med forsigtighed da farven kan give indtryk af noget suspekt og utroværdigt.
Er du ovre i den havgrønne nuance, så udstråler du og din virksomhed evner indenfor healing. Modtageren får en følelse af beskyttelse ved at se på denne farve. Optræder den olivengrønne farve hos dig, ja så er det fredsfarven.

Grå

GreyFarven grå er som udgangspunkt neutral, fordi den er en blanding af den dramatiske sorte og den fredelige hvide. Farven kan også udstråle et kompromis.
Jo mere sort den grå farve er, jo mere dramatisk er den. Hælder den grå farve over til den anden grøft og har mere hvid i sig, ja så er den mere lysende og levende i sit udtryk.

Fordi grå er en neutral og sommetider kønsløs farve, kan det være en fordel at blande farven med andre og mere iøjnefaldende farver. For meget gråt samlet ét sted kan trække energien ud af en hjemmeside, og det er der ingen der ønsker. Kombiner derfor gerne den grå farve med en anden farve, som udtrykker det du ønsker.

Vælger du at udtrykke dig i en koksgrå nuance, hvad enten det er på din hjemmeside eller i din påklædning, så udstråler du elegance og selvdisciplin. Er du i stedet mere til de lysere grå nuancer, så kan du forbindes med egenskaber som afslappende og beroligende.

De resterende farver

Du savner måske rød, gul og sort i denne oversigt. Dem har vi samlet i et andet blog indlæg, De kraftige farver.

Hvordan får du en bedre hjemmeside

Klik og se hvad der skal til

Jeg deler ud af alt der kan hjælpe dig videre med din hjemmeside – lige her:

Flere besøg på hjemmesiden

Mange ønsker, at være i en topplacering på Google for på den måde, at få flere besøgende

Læs mere

Hvor vigtig er en hjemmeside

Det kan næsten ikke lade sig gøre at sælge over andre digitale medier end en hjemmeside

Læs mere

De kraftige farver

Generelt skal du være varsom med, at bruge disse farver i store mængder på din hjemmeside og i dine øvrige produkter

Læs mere

Danny Bahl