Doneret hjemmeside
En gang om året donerer vi en hjemmeside. Den er lavet præcis som hvis der blev købt en helt normal hjemmeside. Det eneste aber dabei er at alle eksterne udgifter betales af modtageren af hjemmesiden. Udgifterne kan være til webhotel, tema eller måske ekstern udvikler.
Vi offentliggør hvem vi donerer hjemmeside til den 3. søndag i advent i nyhedsbrev og på LinkedIn.
For at komme i betragtning til en doneret hjemmeside, skal modtageren have en medmenneskelig vinkel i sin virksomhed, der ikke kun har fokus på profit. Derudover er udvælgelsen en vurdering.
Du kan allerede nu nominere en (måske dig selv?), som du synes fortjener en ny hjemmeside. Skriv eller ring til os, og fortæl hvorfor du vil nominere lige netop dén organisation, person eller virksomhed. Kontakt os på 24853733 eller danny@webnom.dk