MENUMENU
  • Serviceaftale
  • Om os to

Farvernes betydning

Hvad fortæller farverne på din hjemmeside om dig?

Når en person besøger din hjemmeside har du cirka 3 sekunder til, at fange modtageren og overbevise denne om, at du kan yde den gode service, som den besøgende leder efter. Den farvebevidste del af hjernen opfatter langt hurtigere farverne og deres betydning og danner sig et indtryk af en hjemmeside og firmaet bag. Derfor: Fang din modtager med de rette farver!

Alle farver sender et signal

Hver enkelt farve har en betydning. Derfor sender de farver du vælger at bruge på din hjemmeside et signal om, hvilken form for virksomhed du har og hvad du kan tilbyde kunderne. Designet spiller også ind på, hvordan kunderne opfatter din virksomhed. Dette er dog et større emne, som skal have sit eget blogindlæg.

Vælger du at bruge en kraftig farve på størstedelen af din hjemmeside, kan folk nærmest blive skræmt væk.

En stor brug af kraftige farver på ét sted kan virke overvældende og fratage nogle potentielle kunder lysten til, at samarbejde med det enkelte firma. Selvom farverne er iøjnefaldende og opsigtsvækkende er det altså ikke nødvendigvis en god idé, at bruge dem på hele ens hjemmeside.

Modsatrettede farver

Når du skal fange en modtagers blik kan det være nærliggende at tænke, at det kan gøres med to kontrastfarver: Farverne virker stærke imod hinanden og to modsætningsfyldte farver er ofte meget opmærksomhedskrævende. Med disse argumenter giver det god mening at bruge farverne.

MEN… Fordi farverne er så forskellige kan det skure i modtagerens øjne, når vedkommende ser de to kontrastfarver sammen. Selvom farverne blå og orange er flotte side om side, kan det virke voldsomt og overvældende med to så stærke og kraftige farver op mod hinanden. Vores råd er derfor, at du skal være forsigtig med at anvende flere forskellige kontrastfarver til store overflader. Ofte skræmmer det den besøgende mere end det fanger.

Brug de rolige og kraftige farver sammen

Er der andre måder at fange forbrugerens opmærksomhed på? Ja! Hvis du har et budskab eller praktisk information, som du gerne vil sætte fokus på, på din hjemmeside så gør det fx i en neutral farvet tekstboks og med en tekst i en kraftig farve. Farverne skal passe sammen, så det tydeligt kan ses, hvad der står i tekstboksen.

Tænk på konteksten og kulturen

Farvernes betydning er både bestemt ud fra konteksten, men i høj grad også ud fra det enkelte lands kultur. Farven hvid betyder i Kina sorg og bruges ofte til begravelser. I Danmark bruges samme farve ved en helt anden begivenhed, som et bryllup eller en dåb. Her symboliserer den hvide farve renhed, jomfruelighed og glæde. Pas derfor på med, hvornår du bruger hvilke farver og gør dig klart, hvad den enkelte farve betyder i det land du ønske at kommunikere med. På den måde undgår du misforståelser.

Eksempel på farver

Som det allerede fremgår af ovenstående tekst, så kan den samme farve betyde flere forskellige ting. For at illustrerer det har vi samlet to farver og givet to forskellige mulige betydninger for hver farve:

  • Rød er betegnet, som værende kærlighedens og passionens farve. Netop derfor bruges farven ofte hos godtgørende organisationer såsom Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse eller Røde Kors. Farven symboliserer passion og hjerteblod og opfordre ofte til handlig. Dog kan den rene røde farve symbolisere krig, blod og aggression.
  • Grøn er håbets farve. Mørkegrøn signalerer harmoni, glæde og optimisme. Den rene grønne farve er dog ovre i den modsatte grøft, da denne kan symbolisere disharmoni, unaturlighed og hysteri.

Opsummering – hvad så nu?

Farvernes verden er mangfoldig og betydningerne er mange. Du og din virksomhed skal derfor sætte jer godt ind i, hvad I vil sige med de anvendte farver og hvad den enkelte farve betyder. I kan fx bruge denne tjekliste med spørgsmål og gode råd til jeres arbejde med farver:

  • Få gerne logoets farver til, at gå igen på hjemmesiden. Sker det, giver det et præg om en helhedstankegang i virksomheden.
  • Hvordan vil I gerne opfattes af jeres kunder? De farver I anvender skal passe sammen med den opfattelse I gerne vil have af andre. Hvilket indtryk skal de besøgende have af virksomheden?
  • Hvordan vil I gerne huskes af andre? Virksomheder kan blive husket på deres hjemmeside, farvebrug eller logo. Det kan derfor være en fordel at gøre jer tanker om, hvordan I vil huskes af jeres kunder – både de eksisterende og de kommende.
  • Stemmer farver, tekst og billeder overens på hjemmesiden? Gør de ikke det, kan det virke forvirrende for den besøgende. Læs evt. mere her (Link til Pulse-indlægget)
  • Hvilke værdier vil I have frem på siden? Hvilke(n) farve(r) hører sammen med disse værdier og kan dermed understøtte jeres egne? Læs evt. mere om emnet her (link til Pulse-indlæg)
  • Undersøg hvad de enkelte farver betyder, hvis du kommunikerer med et andet land/en anden nationalitet end Danmark/danskere.

 

Hvordan får du en bedre hjemmeside

Klik og se hvad der skal til

Jeg deler ud af alt der kan hjælpe dig videre med din hjemmeside – lige her:

Flere besøg på hjemmesiden

Mange ønsker, at være i en topplacering på Google for på den måde, at få flere besøgende

Læs mere

Hvor vigtig er en hjemmeside

Det kan næsten ikke lade sig gøre at sælge over andre digitale medier end en hjemmeside

Læs mere

De kraftige farver

Generelt skal du være varsom med, at bruge disse farver i store mængder på din hjemmeside og i dine øvrige produkter

Læs mere

Danny Bahl