Du er velkommen til at ringe på:

+45 42 22 66 22

Indenfor normal kontortid,

eller skrive:

Webnom.dk

v. Danny Bahl
CVR:33635001

Edit Template

Hvad koster en hjemmeside

At spørge “hvad koster en hjemmeside?” er lige så komplekst som at spørge “hvad koster en bil?”. Svaret afhænger i høj grad af dine behov, ønsker og de funktioner, din hjemmeside skal have. Din hjemmeside skal ikke bare se godt ud, men også være en effektiv salgskanal, der adskiller dig fra dine konkurrenter. Den er måske din virksomheds vigtigste redskab.

Men det er ligeså vigtigt at finde den rigtige webdesigner til at lave din hjemmeside. Hvis du skal være sikker på at få den rigtige hjemmeside til prisen, skal du spørge mere end én hvad et website koster.

Læg mærke til om der bliver taget udgangspunkt i dine specifikke mål, når vi taler pris, samt transparent kommunikation og 100% ejerskab.

Det er lidt af en balance at lave en hjemmesideløsning, der passer til både dit budget og ambition.

Faktorer der påvirker, hvad en hjemmeside koster

Prisen på en WordPress hjemmeside er dynamisk og påvirkes af en række faktorer. At forstå disse faktorer er det første skridt mod at få en realistisk forventning til, hvad din nye hjemmeside vil koste. 

Designets kompleksitet og unikhed

Et unikt design, der er skræddersyet til din virksomheds identitet, vil naturligt koste mere end en standard skabelonløsning. Jeg prioriterer unikt hjemmesidedesign, fordi det er her, din virksomhed for alvor kan skille sig ud. Det er også afspejlet i mine priser. Det er ikke svært at finde en billig hjemmeside. Det er heller ikke svært at finde en billig bil – men ville du køre i den?

Hvad koster en side med ekstra funktioner?

Har du brug for særlige funktioner som f.eks. et bookingsystem, en medlemsportal, avancerede søgefiltre eller integration med tredjepartsapplikationer?
Jo mere specialiseret funktionalitet, desto højere vil prisen typisk være, da det kræver mere udviklingstid. E-handelsfunktionalitet er et klassisk eksempel på en funktion, der øger kompleksiteten og dermed prisen, men også åbner op for helt nye muligheder. Husk altid at have fremtidige muligheder op imod en eventuel højere pris.

Antal sider og mængde af indhold

En hjemmeside med få, velstrukturerede sider vil koste mindre end en stor hjemmeside med et udpluk af mange undersider, blogindlæg og sektioner. Tekst, billeder, video og andet indhold er ofte en overset post på budgettet, men afgørende for din hjemmesides succes.
Du kan altid udføre det selv og samtidig spare en ekstra udgift. Jeg (eller den webdesigner du væger) kan også producere meget af dit indhold. Kan du ikke leve med kompromiser, har jeg et netværk af specialister, du kan rådføre dig ved.

SEO, sikkerhed og hastighed

En hjemmeside skal være fundet, sikker og hurtig. Investering i optimering fra starten af kan spare dig for mange penge og frustrationer på sigt. Uanset hvem du vælger til at lave dine hjemmeside, skal basal SEO, sikkerhed og hurtig indlæsning være integreret. 

Hvis din side ikke bliver fundet hver gang med det samme, er den ikke prisen værd, uanset prisen!

Løbende vedligeholdelse og support

En hjemmeside er ikke en engangsinvestering. Den kræver løbende vedligeholdelse, opdateringer og sikkerhedscheck for at fungere optimalt. Hvad koster en hjemmeside uden den nødvendige vedligeholdelse? Sandsynligvis mere i det lange løb på grund af nedetid, sikkerhedsbrister eller mistede kunder.
Support og vedligeholdelse er også tit en overset udgift. Sørg for at få en pris på hvad det koster at ringe til din webdesigner efter hjemmesiden er færdig. Så får du ikke nogle kedelige økonomiske overraskelser.

Prisen på din egen tid

Der er ikke mange der tænker over det, men din egen tid er også en vigtig faktor, når du skal beregne prisen på din nye hjemmeside.
Du skal huske at den tid du bruger på arbejdet med det nye website, er tid du ikke kan bruge på at tjene penge i din virksomhed. Så du skal altid opveje hvad der er vigtigt: At tjene penge eller bruge tid og energi på noget webdesigneren ligeså kunne gøre.

Ønskesenariet er et, hvor du kun skal tage beslutninger, og så er der andre der udfører opgaverne.
På den måde har du altid styr på udviklingen i projektet, men din tid går med at passe din virksomhed.

Spørgsmål og svar

Priser du skal have styr på er:

  • Hvad koster hjemmesiden
  • Er der ekstra udgifter til eksterne services
  • Skal der hentes specialister ind
  • Hvad koster vedligeholdelse og support
  • Tid er penge. Hvor meget tid har du råd til selv at bruge

Hosting er den “plads” på internettet, hvor din hjemmeside bor, og domænet er din hjemmesides adresse (f.eks. webnom.dk). Disse omkostninger er typisk årlige og forholdsvis lave, men er essentielle for din hjemmesides eksistens. Igen skal du overveje pris og kvalitet. Jeg samarbejder med to faste der hver deres fordele og ulemper.

De fleste hjemmesider er en  WordPress hjemmeside. Særlige designskabeloner, plugins eller professionelle værktøjer kan opkræve  betaling for licenser, der enten betales månedligt eller årligt. Når jeg laver en hjemmeside, er der altid en betalt skabelon med i din pris.

Jeg vil påstå at en professionel hjemmesode ikke kan laves for under 10.000 kroner. Kommer prisen derunder, ville jeg frygte at få en ufuldstændig løsning.

Du kan bestemt finde billigere løsninger, f.eks. gør-det-selv-platforme eller skabelonbaserede hjemmesider. Men hvis du ønsker en hjemmeside, der er unik, professionel, optimeret til at skaffe kunder og differentierer dig fra konkurrenterne, så vil en investering i en skræddersyet løsning (som den jeg tilbyder) give dig en langt større ROI. En billig hjemmeside kan i sidste ende blive dyr fordi den er svær at finde, ikke fungerer ordentligt eller hele tiden kræver din tid og ekstra udgifter.

Prisen varierer på grund af flere faktorer. Nogle bureauer har ansatte, som også skal have løn. Det vil få prisen til at stige.
Nogle webdesignere negligerer essentielle aspekter af design, funktionalitet eller sikkerhed. Så vil de kunne sænke prisen.
Specifikke ønsker kan påvirke prisen.

Husk altid at stille så mange spørgsmål til din websigner som muligt.

Jeg er glad for at du spørger.
Jeg har lavet professionelle hjemmesider siden 2011, og mange år tidligere som hobby. Det er min helt store passion – jeg kan ikke lade være med at lave hjemmesider.

Du er altid den vigtigste, når hjemmesiden skal udvikles. Dine behov og ønsker er det eneste der tæller. Jeg rådgiver dig, men du bestemmer. Du tager beslutningerne, og jeg udfører opgaverne.

DU ejer din hjemmeside, ikke jeg. Jeg synes ikke det er fair at du skal fastholdes i et abonnement. Du skal have handlefrihed og 100% kontrol over din hjemmeside. Det er jo din.

Din hjemmeside er ikke færdig, før du har godkendt den. Så du får aldrig en “halv” løsning, som du ikke er tilfreds med.

Når jeg har givet dig en pris på en hjemmeside, kan du regne med den pris. Jeg oplyser altid, hvis et ekstra ønske eller tiltag kommer til at koste mere end aftalt – før vi går i gang. 

Fik du ikke svar på dit spørgsmål?