Du er velkommen til at ringe på:

+45 42 22 66 22

Indenfor normal kontortid,

eller skrive:

Edit Template

Valentine for bloggere og firmaer

Er du klar til skt. Valentine’s dag? Hvis du henvender dig til private, og ikke virksomheder, skal du gøre noget særligt til Valentine. Og især, hvis din målgruppe er under 40 år.

Men hvad?
Valentine’s dag handler om romantik, hygge, samvær, “date night” og alle de emner der cirkulerer om at et par har kvalitetstid med hinanden.
Det kan også handle om en pause fra hverdagen eller en belønning for at de er effektive og travle i den daglige trummerum.

Hvis du taler til et forholdsvis ungt publikum, er det oplagt – og ikke så svært – at gøre noget særligt.

Hvad kræves der for at det bliver noget særligt
Citat: “Kvaliteten af markedsføring afgør succesen”. Det betyder at jo bedre din markedsføring er, des mere succes kan du forvente at få. Og det er især vigtigt i disse situationer, hvor alle dine konkollegaer er ekstra aktive.

Hvis du tager en selfie og sætter hjerte-ikoner på, er det for lidt. Det vil drukne i alle de andre billeder af par-selfies, pænt dækkede borde eller et stemningsbillede fra en restaurant.

CHALLENGE
Prøv at tælle hvor mange par-selfies og dækkede borde du har i dit eget feed den 14.

Men hvis du planlægger dagen (måske endda dagene op til dagen), har du mulighed for at finde på noget ekstraordinært, noget der skiller sig ud, noget de andre 80% ikke gør.

Derfor er det en god ide at komme i gang i god tid.

Ideer til opslag, indlæg og kampagner

  • Gaver
    Det er så hyggeligt at få en lille ting. Måske kan du lave en giveaway, som en af dine følgere får på dagen.
  • Rabat på dine services eller produkter
    Valentine’s Day er dyr nok i forvejen. Så kan det være et stort incitament at købe noget med en “romantisk rabat”.
  • Konkurrence
    Det er altid en sikker vinder at lave konkurrencer. Og hvis temaet i konkurrencen er romantik, er det helt oplagt at køre sådan en kampagne i dagene op til den 14. februar.
  • Fremhæv en følger
    Kig gennem listen af dine følgere. Er der en som er særligt skøn, en som kunne bruge lidt medgang i en svær tid eller en der altid deler ud uden at forvente noget igen. Gør ham/hende til en stjerne for en dag. Særlig opmærksomhed er en del af hele Valentine-konceptet.
  • Gør følgere til helten
    Du kan bede dine følgere tagge en person, som fortjener noget ekstra. Den person kan så få din giveaway.
  • Dit tema med en romantisk vinkel
    Næsten uanset hvad du fortæller om på din hjemmeside og SoMe, kan du lave en romantisk vinkel. Spørg evt. dig selv:
    Hvad er en romantisk borddækning/middag/outfit/selvudvikling/skønhed/osv.

Har du en bedre ide?

Nogle gange kan flere komme op med bedre ideer end en person kan.

Hvad kunne man ellers gøre på blogger eller i feed’et i forbindelse med Valentine’s Day?

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *